Højdehævningskommer: Ydelsesforbedringer og potentielle afvejninger

Blandt de fleste bilentusiaster er jagten på mere effekt en uendelig proces. Selvom tvungen indblæsning har fået meget opmærksomhed, er en af de mest afprøvede og effektive måder at udnytte en motors skjulte potentiale ved at montere en højopbremsede kamaksel. Dette er din motors åndedrætsapparat, hjertet i motoren – men ligesom enhver større ændring har det også sine bivirkninger. Man kan dykke ned i dets funktionsmåde, hvad det vil give dig, og hvilke afvejninger du må foretage for at opnå ydelsen.

Hvordan øget ventilhub forbedrer luftgennemstrømning og effekt

Motoren er intet andet end en avanceret luftpumpe. Jo større mængde luft og brændstof du kan presse ind i cylinderne, samt jo mere udstødningsgasser du kan få ud af motoren, desto mere effekt kan den generere. Det er på dette tidspunkt, at et høj løfte nokskaft kommer ind i billedet.

Nokkens kammer presser ventilernes åbninger op. En standard nokskaft er designet med bred prioritet for bl.a. jævn kørsel, lav emission og brændstoføkonomi. Den har ret små kammer, som kun åbner ventilerne tilstrækkeligt til at udføre deres opgave.

Lobene på en high-lift kamaksel er mere aggressive, og deres højde er større. Denne fysiske åbning af ind- og udstødningsventilerne er endnu større, end hvad der tidligere var muligt med standardkamakslen. En åben ventil giver en større åbning, hvorigennem luften kan trænge ind i forbrændingskammeret. Dette gør det muligt for motoren at optage en betydeligt større mængde luft-brændstof-blanding i én omgang. Samtidig bliver udstødningsventilen bredere og kan lettere frigøre de udstødte gasser, reducere modtrykket og skabe plads til den nye bølge af frisk luft og brændstof.

Resultatet vil være en høj grad af forbedret volumetrisk effektivitet. Med øget luft og brændstof, der skal forbrændes, bliver hver enkelt forbrænding stærkere, hvilket direkte omdannes til hestekræfter og drejningsmoment, især i det højere omdrejningsområde, hvor motoren har størst behov for luftgennemstrømning.

Kompatibilitet med hydrauliske nødder og standard ventiltrin

Det andet vigtige spørgsmål, man bør stille sig selv, inden man træffer en beslutning omkring denne opgradering, er, om den vil fungere med ventilstyret, som det er monteret. Ventilstyret er en følsom konstruktion, og at få det til at fungere uden for de parametre, det blev designet til, kan resultere i fejl.

Talrige højhævningskamaksler er specifikt fremstillet til at fungere inden for grænserne af et standard ventilstyr med hydrauliske løftere. De kaldes ofte for drop-in-kamaksler, da de måske ikke kræver omfattende supplerende ændringer. Men det er helt afgørende at verificere kamakslens specifikationer.

Ventilfjedrene udsættes for større belastninger på grund af den øgede løftning. Standardfjedre kan mangle styrken til at holde ventilen ved den nye, højere løfthastighed, og der kan derfor opstå en tilstand kendt som ventilsvævning ved høje omdrejninger, hvilket kan forårsage katastrofal motorskade. Med et mildere kamaksel anbefales det kraftigt, og endda er det obligatorisk, at opgradere til bedre ydende ventilfjedre. Man bør altid rådføre sig med kamakselsfabrikanten for at finde ud af, hvilke understøttende ændringer der er nødvendige for at sikre en sikkert og pålidelig installation.

Kompromisser: Tomgangskvalitet, brændstoføkonomi og daglig køreegenskaber

Forbedringerne i ydelse ved en høj-løfts kamaksel er uomtvistelige, men forbedringerne er ikke gratis. Kompromisset, som er indbygget i designet, kan påvirke bilens egnethed til daglig brug.

Den tomgangskarakter er den første ændring, som du allerførst vil mærke tydeligt. Jo større overlap (det punkt, hvor ind- og udstødningsventilerne er let åbne samtidig) der er, hvilket gør det muligt at skubbe udstødningsgasser væk under høje omdrejninger, desto mindre stabil bliver tomgangskørslen. Motoren får en ny, rå knasende tomgang, der er ru og kraftfuld for entusiasterne – til gengæld for tabet af den silkebløde tomgang, som en standardmotor har.

Dette er også en ændring af motorens 'åndemønster', som påvirker brændstofforbruget især ved lave omdrejninger og i tomgang. Ved lav gaspåvirkning kan computeren (ECU), der styrer motoren, ikke opnå en optimal brændstof-luft-blanding, og blandingen kan blive rigere – og dermed mere brændstofkrævende. Selvom dette reduceres ved langsom kørsel, vil du alligevel miste miles per gallon.